Geografisk Haves Venner er en støtteforening for Geografisk Have i Kolding. Siden 18. oktober 1988, hvor den stiftende generalforsamling fandt sted og Geografisk Haves Venner så dagens lys, har foreningen udgjort et bagland, der som venner altid har bakket op om havens renommé og eksistens. Altid med udgangspunkt i Aksel Olsens oprindelige grundlag.
Foreningens formål er at støtte videreførelse og udvikling af Geografisk Have som en unik landskabelig og botanisk oplevelseshave og som et anerkendt formidlingssted for havekultur.