Søndag den 28. juni 2026 Kl. 08:00 tog GHV på vores årlige udflugt, i år gik turen til Augustenborg, Sønderborg og Gråsten.
Vi kørte fra P-pladsen ved Geografisk Have kl. 8:10. Første stop var Dybbøl Mølle. GHV gav rundstykker og kaffe, stående ved bussen i godt vejr.

Derefter gik turen til Frederiksgård Rosenhave, Frederiksgård 19, Augustenborg, Marianne R. Lauritsen: ¨I mange år havde jeg drømt om en stor romantisk have, fyldt med de dejligste blomstrende roser, stauder, buske, træer og sommerblomster, og med en sand frodighed overalt. Et sted med fred og harmoni og de skønneste dufte af roser alle vegne. Der er arbejdet 21 år på at gøre min drøm til virkelighed¨. En 6500m2 stor dejlig have med mange forskellige roser og mange andre planter samt flere hyggelige kroge.


Vi spiste vores frokost her,nogle inde i den hyggelige stue andre ude i en af de mange hyggelige opholdssteder i haven. GHV gav en sandwich og øl/vand.
Herefter kørte vi til Ulla Lund, Odinsvej 15, Sønderborg. En meget spændende privat villahave med mange forskellige planter. Der var virkelig mange planter på en 1100m2 grund, som Ulla sagde så gik de efter planter der ikke blev så store.




Derefter gik turen mod Den kongelige Køkkenhave, ved Gråsten Slot. Vi tog en stille og rolig slentretur gennem den kongelige køkkenhave.


Vi gik derfra gennem Gråsten slotshave til Den gamle Kro, hvor vi fik kaffe og lagkage.

På hjemturen tog vi et ophold på Knivsbjerg nord for Genner. Hvor vi blandt andet så mindelunden over 665 faldne sønderjyder i anden verdenskrig.




Hjemme til Geografisk Have klokken 18 med mange gode oplevelser.
Tak til Helge for en god tur i det sønderjydske.
Turen støttes af:

